Sclerose

Siden her er en opslagstavle med tal, fakta og citater som jeg har hentet fra Scleroseforeningens hjemmeside.

“Scleroseforeningen arbejder for en verden uden sclerose.

Indtil da sikrer vi de bedst mulige livsvilkår.”

KORT FORTALT

I Danmark lever ca. 16.000 mennesker med diagnosen Multipel Sclerose.  Af disse er ca. 2/3 kvinder. Danmark har en af de højeste forekomster af sclerose i verden.

Antallet af mennesker med diagnosen multipel sclerose i Danmark er fordoblet siden 1998.

Hvad er sclerose – kort fortalt

Sclerose nedbryder dele af nervecellerne. Det betyder, at nerverne ikke kan kommunikere ordentlig, og det viser sig i form af forskellige symptomer

KORT FORTALT

Der findes tre forskellige former for multipel sclerose. Attakvis, primær progressiv og sekundær progressiv sclerose. De tre former kan vise sig forskelligt hos den enkelte, men er alligevel kendetegnet ved nogle særlige mønstre i sygdomsforløbet

KORT FORTALT

Der kan være mange forskellige symptomer forbundet med sclerose. De fleste vil som noget af det første mærke til føleforstyrrelser, nedsat muskelkraft, synsforstyrrelser eller balanceforstyrrelser.

KORT FORTALT

Man kender endnu ikke den præcise årsag til sclerose. Mange ting kan spille ind om, hvorvidt du får sclerose eller ej. Både genetik og miljø har en betydning, og det er umuligt at forudsige, hvem sygdommen rammer.